Skøde

Skøde

Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at være sikret mod tredjemands rettigheder. Således lyder grundsætningen i tingsretten. Ejer du derfor fast ejendom, skal der i forlængelse af handlen og købsaftalens endelighed udarbejdes et skøde så du kan indtræde som tinglyst ejer af ejendommen. Skødet indeholder oplysninger om handlens parter, aftalt overtagelesdag, købesum samt hvilke servitutter og hæftelser der skal respekteres ved lysningen af adkomsten. Tidligere udgjorde skødet tillige også funktionens som købsaftale, men er idag alene en registrering af ejerskabet. Vilkår for handlen fremgår af den købsaftale handlens parter har signeret.